Moyes sigter mod derbysejr
Manchester United er for længst hægtet af i titelkampen, men rivalerne fra den blå del af byen kæmper endnu en indædt kamp om at sikre sig Premier League-trofæet, inden de to mandskaber tørner sammen tirsdag aften på Old Trafford.
David Moyes vil dog trods denne status ikke frivilligt ligge sig ned, når vicemestrene kommer på besøg, og skotten håber tilmed, at United kan sikre sig en sjælden sejr over ærkerivalerne.
– Jeg vil gerne se flere præstationer, som den vi leverede igår, forklarede Moyes søndag til rapportere.
– Jeg er glad for de præstationer, hvor alle udefra kan se, at det er et skridt fremad for os.
Manchester United har under David Moyes blot hentet en enkelt sejr, når modstanderen har været placeret i top 9, og skotten er ivrig for at nedbryde denne kedelige statistik forud for tirsdagens lokalderby.
– Når alt kommer til alt giver alle sejre tre point, men der er en ekstra betydning, når man vinder store kampe, og det er noget, som vi ikke har gjort godt nok i denne sæson, så det ville være godt for os, hvis vi kunne få tre point på tirsdag, forklarede han med henblik på opgøret mod City.
– En sejr i dette opgør vil altid stå højt på alles ønskeseddel, og vi spillede ikke specielt godt på Etihad Stadium i det første opgør, så vi håber at kunne give fansene en positiv oplevelse, fastslog Moyes til klubbens officielle hjemmeside.
Manchester City har vundet de sidste to indbyrdes opgør på Old Trafford, og skal altså forsøge at sikre sig alle gode gange tre, for at holde sig i pole position til at hente Premier League-trofæet.