Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om angriberkøb: Før eller siden skal vi have en

26.12.2021 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er efterhånden ved at være flere år siden, at Manchester City har købt en ny angriber, men snart vil der blive lavet om på det.

Pep Guardiola fortæller nemlig, at klubben på et tidspunkt er nødt til at få købt en ny frontløber.

– Vi købte ikke en angriber. Før eller siden skal klubben gøre det. En dag kommer det til at ske, siger manageren til Daily Mail.

I sommer forlod Sergio Agüero klubben på en fri transfer, og inden længe forventes Ferran Torres, som har spillet flere kampe som angriber, også at forlade Manchester City.

Dermed vil Gabriel Jesus være den eneste reelle angriber tilbage i førsteholdstruppen, og selvom Raheem Sterling, Phil Foden og Kevin De Bruyne blandt andre har udfyldt rollen, vil Guardiola altså have tilføjet en rigtig 9’er til truppen.

Guardiola har dog tidligere givet udtryk for, at det ikke bliver i januar, at en ny angriber kommer til klubben.

I stedet lader det til, at sommeren kommer til at byde på den helt store angriberjagt.

Annonce