Utilgivet: "Liverpool-nederlaget var værre end Citys mesterskab i 2012"
I denne uges udgave af PL Showet var humøret vidt forskelligt hos Clark James og Jonatan Rying Larsen.
Hos Manchester United-supporteren, Jonatan Rying Larsen, var humøret lige så dårlig Manchester Uniteds indsats i gårsdagens opgør mod Liverpool, hvor man tabte hele 0-5 på Old Trafford.
Et historisk nederlag til ærkerivalerne gjorde også, at det var den værste dag for Jonatan som Manchester United-fan.
– Clark skrev nogle timer før kampen, at han var ved at blive nervøs, og jeg skrev så, at det var jeg ikke. Det mente jeg faktisk, fordi jeg synes, det her resultat og præstation har været længe undervejs, siger Jonatan Rying Larsen til PL Showet.
– Hvis man har set Manchester United spille den seneste måneds tid – ikke mindst her i midtugen mod Atalanta, hvor de møder et reservespækket Atalanta-mandskab.
– De endte med at vende kampen og vinde 3-2, og det giver igen Solskjær lidt liv, fordi 'de har den her mentale styrke til at komme tilbage', men der er så mange ting, der ikke fungerer på det her hold – taktisk, organisatorisk, mentalt – og de blev bare straffet af Premier Leagues vel nok bedste hold i øjeblikket.
– Det var den mest dystre dag for mig som Manchester United-fan. Det var værre end at tabe mesterskabet i sidste sekund til Manchester City. Det er utilgiveligt. Simpelthen.
Du kan høre hele podcasten nedenfor eller i din foretrukne podcastapp her.