Den nye Ed Woodward? United er tæt på aftale med ny direktør
Sjældent har en person været så upopulær i fodboldverden, som Manchester Uniteds tidligere administrerende direktør Ed Woodward var blandt klubbens fans.
Woodward stoppede i klubben som konsekvens af rigmandens mislykkedes forsøg på at liste klubben med i det famøse Super League-projekt, og nu forlyder det, at United har en erstatning på plads.
Det arbejder man i hvert fald på, melder Sky Sports' Mark Kleinman.
Journalisten erfarer, at Manchester United 'nærmer' sig at lukke en aftale med Richard Arnold, som man arbejder på at forfremme.
Det bør understreges, at der altså ikke er tale om den engelske TV-guru Richard Arnold, som ellers ville have været en opløftende indslag til den strikse ledelse på Old Trafford.
Richard Arnold er revisor og direktør i Manchester United, og det forventes altså, at englænderen bliver forfremmet til den indflydelsesrige stilling som klubbens administrerende direktør.
Tilbage i februar forfremmede man en anden person fra ledelsesgangen som klubbens nye sportsdirektør, hvor der her var tale om John Murtough.