Det var det: United henter formentlig ikke flere
Gik Manchester United-fansene og håbede på endnu en spændende signing, så må de nok acceptere at vinduet er slut på den konto.
Det skriver den velinformerende United-journalist Samuel Luckhurst for Manchester Evening News.
United har indtil videre hentet Tom Heaton, Jadon Sancho og Raphaël Varane i dette transfervindue, men det bliver også ved det som sagerne står.
Manchester United har ikke fået solgt særlig meget ud af deres nuværende trup, ligesom at pengekassen også er temmelig presset efter en lang pandemi.
Det ændrer dog ikke på at man stadig har holdt øje med mulige handler, der kunne sende en midtbanespiller, en ekstra centerback og en back til Old Trafford. Her har navne som Eduardo Camavinga, Pau Torres og Kieran Trippier tidligere rumsteret i rygtemøllen.
Camavinga foretrækker angiveligt et skifte til Spanien og Pau Torres virker heller ikke sandsynlig, skriver Luckhurst.
The Athletic fortæller at når snakken falder på Kieran Trippier til United, så er handlen ikke helt umulig, men den er ej heller særlig tæt på