Stjerne streamer på Twitch: 'Jeg ved ikke en gang, hvem vi skal spille mod'
Den tidligere Real Madrid og Bayern München-spiller James Rodriguez har aldrig været kendt som den hårdtarbejdende type, og det virker da også til, at luften lidt er gået af ballonen i Everton.
Colombianeren startede ellers godt ud i fjor, da The Toffees anført af Carlo Ancelotti hentede ham til Goodison Park, men fravær på og udenfor banen har siden overskygget billedet.
Denne sommer har Rodriguez søgt en vej væk fra Premier League, eftersom han i en mere sydlig nation såsom Portugal eller Spanien.
Grundet international fodbold denne sommer er Rodriguez endnu ikke vendt tilbage til træning for Everton, hvor han i stedet har indledt en karriere som Twitch-streamer.
Her sidder den 30-årige midtbanespiller hjemme på værelset og spiller videospil og reagerer på, hvad folk skriver i chatten – og det er samtidigt her, at den tidligere VM-stjerne går galt i byen.
– Jeg tror, at jeg begynder at træne igen på mandag, mumler Rodriguez.
– Jeg vil ikke spille i weekenden, jeg ved ikke en gang, hvem vi skal møde. Kan nogle fortælle mig det i chatten?
– Jeg tror, at det er på udebane, fordi vores sidste var hjemme. Arh, de spiller imod Leeds, på udebane, imod Bielsa, det bliver en svær kamp, jeg håber de vinder, lød det fra James Rodriguez, der ganske ørehængende omtalte sit hold som 'de' – og ikke som 'vi'.
Rodriguez spillede 23 kampe i Premier League i sidste sæson med ganske acceptable seks mål og fem assists til gode.