Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willock dropper sociale medier: Oplever racisme hver eneste dag

19.08.2021 Kl. 07:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Racisme er endelig blevet adresseret i engelsk fodbold i en grad, vi ikke har oplevet tidligere.

Under EM blev unge landsholdsspillere som Bukayo Saka, Jadon Sancho og Marcus Rashford udsat for grov racisme, da trioen brændte straffespark i finalen – men den usmagelige diskrimination blev ikke efterladt der.

Joe Willock, der lige er skiftet fra Arsenal til Newcastle, belyser problemet ud fra sine egne oplelevelser.

Det udtalte englænderen overfor BBC, hvor han blandt andet kom ind på sine overvejelser om helt at droppe sociale medier:

– Jeg får beskeder hver eneste dag. Beskeder, der kommenterer på min hudfarve og som virkelig er grimme. Der er ikke meget, man kan gøre, du må bare ignorere det.

Om sociale medier:

– Jeg mener ikke, at Instagram, Facebook eller Twitter har gjort nok ved problemet. Folk har, via disse store platforme, en mulighed for at komme helt ind til dig og give dig en meget ubehagelig oplevelse. Det er sårende, selv når jeg bare taler om det her.

– Ved at kvitte medierne mister man også forbindelsen til de mange, fantastiske fans, hvilket giver et helt andet forhold, end hvad man ellers ville kunne få i den virkelig verden. Men jeg har overvejet, om det er det, der skal til, lød det fra 21-årige Joe Willock.

Englænderen skiftede i sidste uge til fra Arsenal til Newcastle for 25 millioner pund.

Annonce