Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort medie: Konaté har været gennem indledende Liverpool-lægetjek

30.03.2021 Kl. 14:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis man spørger RB Leipzigs sportsdirektør er der ingen chance for, at Ibrahima Konaté havner i Liverpool til sommer, og franskmanden lader også selv til at være overrasket over den ret konkrete interesse fra The Reds, som der er blevet rapporteret om i denne uge.

Men det er tilsyneladende et røgslør, hvis man spørger det store franske medie RMC, som normalt er ret troværdige vedrørende franske spillere.

Mediet rapporterer således, at Konaté allerede har gennemgået et indledende lægetjek hos Liverpool forud for et muligt sommerskifte, hvor det altså må formodes, at franskmandens fysik er blevet tjekket af Premier League-klubben.

Meldingen kan betyde, at Liverpool tager sin forholdsregler vedrørende Konaté, som i løbet af de seneste to år har misset mange kampe grundet skader – og The Reds vil næppe ønske, at franskmandens fysik er skrøbelig.

I forvejen er Liverpool i øjeblikket uden både Virgil van Dijk, Joe Gomez og Joel Matip i det centrale forsvar grundet skader.

Annonce