Arsenal kvartfinaleklar trods nederlag
En sejr på 3-1 i den første kamp på udebane mod Olympiakos betød ikke, at Mikel Arteta sparede alverden i returkampen, og det var nok ganske fornuftigt.
For Arsenal fik brug for de gode spillere for at spille sig videre mod et oplagt græsk hold, der bragte sig foran i starten af anden halvleg ved Youseff El Arabi.
Scoringen betød, at Arteta sendte både Thomas Partey og Martin Ødegaard på banen kort efter, men Arsenal kunne fortsat ikke få scoret på de chancer, som holdet spillede sig frem til.
Samtidig blev Olympiakos dog holdt godt væk fra målet, og da Ousseynou Ba fik marchordre otte minutter før tid, så det videre avancement ud til at være hjemme for Arsenal.
Med en mand i overtal kunne The Gunners køre sejren i land, og klubben er nu klar til kvartfinalerne trods et nederlag på 1-0 på hjemmebane.