Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil afslører: Dette hold ønsker jeg ikke at trække til kvartfinalen

19.03.2021 Kl. 09:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool, Chelsea, Manchester City, Dortmund, Real Madrid, Porto, Paris Saint-Germain og Bayern München er tilbage i dette års Champions League-turnering. Er du fan af et af disse hold, og tænker du dig om, er der sikkert også særligt én klub, du gerne så dit hold trække til kvartfinalerne.

Uden at fornæme nogen er der nok en god chance for, at du tænkte på FC Porto. De vil være underdogs, uanset hvem de trækker, og to kvartfinale-opgør mod portugiserne virker på papiret som den nemmeste vej til semifinalerne.

Men Diogo Jota ønsker ikke at trække Porto. Det er trods alt hans gamle klub, og selvom Liverpool har haft en god statistik imod dem med overbevisende sejre både i 2017/18 og 2018/19, ville portugiseren hellere trække en anden modstander.

– Nej, jeg håber ikke, vi trækker Porto. Selvom Liverpool har vundet de seneste kampe, er mit indtryk, at Porto kan overgå forventningerne. Jeg tror, det ville være en svær kamp, og den ville være meget følelsesladet for mig, så jeg vil hellere møde et andet hold, siger Jota til RTP.

Derfor håber Liverpool-forwarden på, at han kan gemme et eventuelt opgør mod sin gamle klub til finalen.

– Hvis det var i finalen, så ja, så ville jeg gerne møde Porto, siger Jota.

 

Annonce