Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Premier League-profil stopper karrieren

19.02.2021 Kl. 18:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

175 kampe blev det til i Premier League for Yohan Cabaye, der både spillede for Newcastle og Crystal Palace.

Den 35-årige franskmand har stået uden klub siden sommeren 2020, og han har nu valgt at sige stop og indstille sin aktive fodboldkarriere.

Det oplyser han på sin Twitter-profil.

Cabaye blev hentet til Newcastle i sommeren 2011 fra Lille, og han etablerede sig hurtigt som en stor profil for The Magpies, og han spillede en stor rolle i klubbens flotte femteplads fra 2011/12-sæsonen.

Det førte straks til rygter om et skifte til en større klub, men Cabaye blev halvandet år mere i Premier League, inden han blev købt af Paris Saint-Germain.

Her blev det til halvanden sæson, inden han vendte retur til Premier League, hvor Crystal Palace stod klar med en kontrakt.

I sine sidste tre sæsoner i ligaen blev spilletiden langsomt mindre og kvaliteten dalede hos Cabaye, som tog et halvt år til Al-Nasr, inden Saint-Étienne blev franskmandens sidste klub.

Han scorede 26 mål og lavede 18 assists i Premier League.

Desuden blev det til 48 landskampe.

Annonce