Solskjær: Uafgjort er et skridt i den rigtige retning
Det endte uden mål og dermed uden vinder på Emirates Stadium, da Arsenal og Manchester United mødte hinanden denen lørdag aften.
Chancerne var der for begge mandskaber, men offensiven manglede skarphed i afslutningerne.
Dermed blev det til et enkelt point for Manchester United i denne uge efter de to kampe, og Ole Gunnar Solskjær føler, at resultatet i dag var et skridt i den rigtige retning.
– Jeg er tilfreds med præstationen. Vi fik et clean sheet og havde gode chancer. Vi skal til at have vores offensiv i gang igen. Det er næste skridt, siger Ole Gunnar Solskjær til Sky Sorts.
– Resultatet mod Sheffield United var selvfølgelig skuffende, når man er på hjemmebane. Hvis man føler, at man havde fortjent en sejr på udebane mod Arsenal, så er det et skridt i den rigtige retning, lyder det fra nordmanden.