Solskjær om angrebsstjerne: Han slipper ikke for kritik
Det var top mod bund, og det var bunden, der vandt på Old Trafford. Sheffield United spillede en flot kamp, men resultatet vidner også om, at Manchester United igen underpræsterede på eget græs.
Og det var hele holdet, der skuffede, mente Ole Gunnar Solskjær efter kampen, selvom nordmanden ikke er tvivl om, at Anthony Martial også må stå på mål for sin del kritik.
Franskmanden spillede en dårlig kamp, hvor attituden heller ikke var prangende fra start- til slutfløjt.
– Jeg tror, hele holdet får kritik, og jeg får nok også min del selv. Jeg tror ikke, Anthony (Martial) slipper for det. Han arbejder hårdt og arbejder på at forbedre sine afslutninger og bevægelsesmønstre. Jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal finde formen igen, sagde Solskjær efter nederlaget ifølge Daily Mirror.
Den 25-årige angriber har generelt været meget langt fra sin bedste form hele sæsonen, og der er efterhånden flere, som ønsker Edinson Cavani inde fra start i franskmandens sted.