Journalist afslører: Liverpool har to krav til signings denne måned
Liverpool vil ikke udelukke signingen af en ny midterforsvarer i dette transfervindue, men der er visse kriterier, som klubben skal kunne krydse af, før en investering kommer på tale. Det kan The Athletics Liverpool-korrespondent James Pearce afsløre.
– Det er meget, meget sjældent, at Liverpool går efter kortsigtede løsninger. Jeg er blevet fortalt, at Liverpool kun er interesseret i at lave en defensiv signing denne måned, hvis prisen er rigtig, men også kun hvis spilleren er en, som klubben mener kan spille en rolle på sigt, fortæller Pearce til Red Agenda Podcasten på The Athletic.
– Det skal ikke være en spiller, som bare skal udfylde et hul i truppen, indtil Gomez og Van Dijk vender tilbage. Det skal være en spiller, som faktisk forbedrer og komplimenterer truppen i mange sæsoner frem. Internt i klubben er man af den opfattelse, at sådan en spiller er nemmere at skaffe sig i sommertransfervinduet.
Sådan plejer det jo typisk at være. De bedste spillere skifter ikke midtvejs i sæsonen, selvom der har været visse undtagelser gennem årene.