Athletic: Derfor hentede Liverpool ikke Norwich-back
Liverpool havde et godt øje til Norwich-backen Jamal Lewis i et stykke tid, og klubben forhandlede med Norwich om en transfer.
I går kunne James Pearce, journalist fra The Athletic, forklare, hvorfor disse forhandlinger brød sammen.
Pearce skrev i går aftes på sin Twitter, at Norwich simpelthen valuerede Lewis for højt, hvorfor man ikke kunne nå til enighed.
Derudover skriver Pearce, at han føler med backen, der virkeligt havde set frem til et skifte denne sommer.
De fleste forstår Lewis' frustration, da han nu med stor sandsynlighed må en tur ned i The Championship, efter Norwich som bekendt rykkede ud.
Feel for Jamal Lewis. Was desperate to move to #LFC and would have been a great addition but just too big a gap between Norwich's valuation and what LFC were willing to pay for him.
— James Pearce (@JamesPearceLFC) August 9, 2020