Endnu en Watford-spiller rygtes væk: Chelsea, Spurs og Barca kæmper om vidunderdreng
Der kan blive tale om en regulær budkrig i dette års andet transfervindue. Watford rykkede ned til Championship, og det betyder, at der er en sand udrensning på vej.
Tidligere i dag skrev vi om Ismaila Sarr, som også har set sit snit til at forlade den synkende skude.
Nu er der kommet endnu et rygte tikkende ind fra den engelske tabloidpresse. Det har Pervis Estupiñan som hovedperson. Den unge venstreback har et formidabelt potentiale, og han har med sine præstationer vakt opsigt hos de store klubber i verden. Det skriver The Express.
De skriver nemlig, at både Chelsea, Tottenham og ingen ringere end FC Barcelona holder et vågent øje til den 22-årige venstreback.
The Blues er stadig på udkig efter en væsentlig opgradering til Marcos Alonso, og her forekommer Estupiñan at være et noget billigere alternativ end den i forvejen Chelsea-rygtede Ben Chilwell.
Spurs vil sandsynligvis gerne hente ind til andre positioner først og fremmest, men Daniel Levy er ikke manden, der siger nej til en mulig fortjeneste, og her kan Estupiñan være en glimrende case.
Estupiñan, der har ecuadorianske rødder, ankom til Watford i sommeren 2016, men blev siden lejet ud til diverse klubber rundt om.
I den seneste sæson har han optrådt for La Liga-oprykkerne, Osasuna, for hvem han spillede en stor andel i den flottende tiendeplads.