Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fordele og ulemper: Seks trænere der kan tage over for Emery

26.11.2019 Kl. 15:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals manager, Unai Emery, er under kolosalt pres, og en del navne er allerede begyndt at dukke op som potentielle afløsere.

Tidligere i dag meldte vi blandt andet, The Gunners er i kontakt med Allegri

The Mirror har samlet seks kandidater, og skrevet fordele og ulemper ved navnene, der kan komme til at overtage Emerys sæde i Arsenal:

1. Mikel Arteta

Den tidligere Arsenal-midtbane bliver rost til skyerne, og Guardiola er da også sikker på, at hans assistent nok skal blive manager en dag.

Han har arbejdet sammen med spanieren siden 2016, og har formentlig lært et par tips.

Fordele: Han er velkendt i Arsenal, og en populær figur hos fansene

Ulemper: Mangel på trænererfaring

2. Mauricio Pochettino

Pochettino var en eftertragtet mand for seks år siden. Og nu er han pludselig på markedet igen.

Bayern Munchen er blevet kædet sammen med argentineren, men han kan også få chancen for at blive i nordlonden, ved at skifte til ærkerivalerne. Det ville godt nok være lidt af et stunt.

Fordele: Transformerede Tottenham til Champions League-finalister, og har gjort et fantastisk stykke arbejde hos Spurs.

Ulemper: Tidligere mand hos ærkerivalerne Spurs. Det siger vidst sig selv, at nogle fans lige skal overbevises om, at det er en god ide.

3. Massimiliano Allegri

Italieneren har været uden arbejde, siden han forlod Juventus i sommers. Den erfarne herre har bekræftet, at han er ved at lære engelsk, og det kan måske være et tegn på, et skifte til Arsenal.

Fordele: Har domineret den italienske liga fuldstændig med Juventus, med seks Seria A titler, og fem titler i træk.

Ulemper: Kunne ikke få europæisk succes med Juventus, og mangler erfaring udenfor Serie A.

4. Freddie Ljungberg

En sand Gunners-legende. Svenskeren er ved at få sig et godt ry som træner, og er blevet forfremmet fra U23-manager til en del af Emerys førsteholdsteam denne sæson.

Hvis Emery skulle blive fyrret, kunne Ljunberg måske være manden, der fik chancen.

Fordele: Kender det nuværende Arsenal-setup ud og ind, og har angiveligt en del spilleres tillid.

Ulemper: En del af Emerys trænerhold, der ikke leverer lige nu. Mangler også erfaring.

5. Brendan Rodgers

Den tidligere Liverpool-træner er ved at genopbygge sit ry som en af de bedste trænere i Europa. Han har imponeret i Celtic, og nu gør han det i den grad også i Leicester.

Fordele: Har laveret mirakler hos Leicester, og kom tæt på mesterskabet i Liverpool.

Ulemper: Det er svært at forestille sig, at han skulle blive fristet til at søge væk fra succeshistorien Leicester.

6. Nuno Espirito Santo

Wolves var Premier Leagues store overraskelse sidste år, da de blev nummer seks efter at være rykket op.

Men Nuno Santo bliver ved med at imponere, og Wolves ligger igen i år i toppen af tabellen, og gør det også godt i Europa League.

Fordele: Har udviklet Wolves fra et Championship-hold til at spille europæisk fodbold på kun to sæsoner.

Ulemper: Formåede ikke at vinde nogen titler i sine to år som Porto-manager.

Annonce