Absurd: PL-manager har fået flere gule kort end nogen spiller
Fulham-manager Marco Silva har modtaget tre gule kort i de første tre Premier League-kampe i denne sæson.
Dermed har den portugisiske manager flere gule kort end nogen anden Premier League-spiller.
Det skriver statistikmediet WhoScored.com.
Som direkte konsekvens heraf, står Silva ikke på sidelinjen til aftenens Carabao Cup-kamp mod Tottenham.
Fulham har fået en blandet begyndelse på denne sæson, hvor klubben har oplevet ét af hvert muligt udfald.
Det blev således til en premieresejr på udebane mod Everton, inden klubben tabte hjemme til Brentford i runden efter.
I den netop overståede weekend var man på besøg hos Arsenal, og her lykkedes det Silvas tropper at sikre sig et fornemt 2-2-resultat med sig hjem fra den nordlige del af London.
Silva afsonede tre karantænedage i den forgangne sæson.
TOPHISTORIER LIGE NU