OFFICIELT: Everton henter femte sommersigning
Everton har netop præsenteret portugisiske Beto.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Han er hentet til klubben fra italienske Udinese og får en fire-årig aftale på Goodison Park.
– Everton er en stor, stor klub i Premier League. Den er meget respekteret, og den har en stor historie. Det var nemt at foretage dette skifte, siger Beto til sin nye klubs hjemmeside.
Han bliver klubbens femte sommersigning, efter at klubben tidligere på sommeren har erhvervet Ashley Young, Arnaut Danjuma, Youssef Chermiti og Jack Harrison.
Beto blev Udineses topscorer i den forgangne sæson, da han scorede 11 gange i sin debutsæson i Serie A.
Beto har fået nummer 14 hos Everton.
Ifølge Fabrizio Romano giver Everton i omegnen af 224 millioner kroner for Beto.
TOPHISTORIER LIGE NU