Millimeter fra skifte: Ny Newcastle-signing til lægetjek
Harvey Barnes er kommet et skridt tættere på at blive ny Newcastle-spiller.
Lige nu er han i gang med at gennemføre det obligatoriske lægetjek forud for skiftet.
Det melder lokalavisen Chronicle Live.
Dermed skifter Barnes fra Leicester, som rykkede ned fra Premier League i den forgangne sæson, og til Newcastle, der har kvalificeret sig til den kommende sæsons Champions League.
Barnes rejste ikke med den øvrige Leicester-trup til Thailand på pre-season-tour, og nu kan han i stedet se frem til en rejse til USA sammen med sine nye holdkammerater fra Newcastle.
Newcastle har investeret mange ressourcer i at få Barnes til klubben, som vil give Eddie Howe en ny dimension, skriver mediet.
Ifølge selvsamme medie, betaler Newcastle i omegnen af 326 millioner kroner for Barnes.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape