Beslutningen er truffet: Han bliver ny United-kaptajn
Manchester United vil inden længe offentliggøre Bruno Fernandes som ny anfører.
Det skriver det portugisiske medie A Bola.
Beslutningen er allerede blevet truffet, lyder meldingen, og den vil inden længe blive kommunikeret ud til spillerne.
Erik ten Hag valgte søndag at meddele Harry Maguire, at han ikke længere er anfører for De Røde Djævle.
Fernandes var allerede de facto United-anfører i store dele af sidste sæson, efter at Maguire blev degraderet til femtevalg til midtstopperpositionen. I 26 ud af 38 Premier League-kampe sad anførerbindet på Fernandes' arm.
Til sammenligning startede Maguire blot inde i otte Premier League-kampe i sidste sæson, hvor Erik ten Hag i stedet foretrak at spille med Raphaël Varane og Lisandro Martinez som stopperduo.
Bruno Fernandes har været en af de bedst spillende for United, siden han skiftede til klubben tilbage i 2020. Dedikation, lederskab og en stor ærgerrighed har indtil videre kendetegnet hans ophold, og det har haft en positiv, afsmittende effekt på holdkammeraterne.
Selv skrev Maguire følgende om beslutningen om at fratage ham anførerhvervet.
– Efter samtaler med manageren i dag, har han orienteret mig om, at han skifter anfører.
– Han uddybede sine årsager overfor mig, og mens jeg personligt er ekstremt skuffet, vil jeg fortsætte med at give alt, hver eneste gang jeg bærer denne trøje. Jeg vil gerne sige et stort tak til Manchester Uniteds fans for deres fantastiske støtte, mens jeg har været anfører.
– Siden den dag, hvor jeg blev tildelt rollen – for tre og et halvt år siden – har det været et stort privilegium at lede Manchester United, og det har været et af de stolteste øjeblikke i min karriere indtil videre. Det er en af de største ære, man kan få i klubfodbolden. Jeg har gjort alt, hvad der har været muligt for at hjælpe United med at være succesfuld – på og udenfor banen.
– Jeg vil altid være taknemmelig over for Ole Gunnar Solskjær for at give mig ansvaret, og jeg ønsker, hvemend der nu tager anførerbindet, al succes, og de vil altid have min støtte, skrev Maguire.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Overgår Messi: Ronaldo får ny plads i Guinness World Records
2. Handlen er droppet – nu forhandler Lukaku med rivalerne
3. Fabinho skal erstattes: Klopp øjner afløser hos rivaler
4. Maguire er åben for skifte: Dette komplicerer en transfer