Liverpool-stjerne indrømmer: Kritikken er fortjent
Virgil van Dijk har ikke været i nærheden af sit gamle, høje niveau i denne sæson.
Liverpool er på vej mod at misse Champions League-fodbold i den kommende sæson for første gang siden 2016/17-sæsonen som følge af en kampagne, hvor tingene ikke har siddet i skabet.
Jürgen Klopps mandskab har hele 22 point op til Arsenal på førstepladsen, og dermed er klubben ingenlunde i nærheden af sidste sæsons gode resultater, hvor man indtil slutningen fulgtes ad med Manchester City i en sand gyser om Premier League-titlen.
LÆS OGSÅ: Byder Liverpool op til dans: Budkrig på vej på Chelsea-stjerne
Og van Dijk er kommet under hård beskydning i indeværende sæson, og det er en reaktion, som han selv har forventet.
– Ingen er immun overfor kritik. Hvis nogen har sagt det, lyver de. Men når kritikken er der, og man ved, at den er fortjent, så er det eneste, man kan gøre, at holde hovedet oppe og fokusere på at forbedre sig.
– Jeg ved, at mine præstationer – ligesom holdet – har været op og ned. Jeg ved, at jeg er en af de spillere, man kigger på. Jeg har sat en høj standard over de seneste fem år, og det er normalt at blive kritiseret.
– Den eneste ting, jeg kan gøre, er, at lukke støjen ude og fokusere på, hvordan jeg fremover kan håndtere sådanne situationer bedre, siger den hollandske midtstopper i et interview med The Times.
Liverpool tager imod Tottenham på Anfield søndag eftermiddag. Klubbens formkurve er opadgående, og man har vundet de seneste tre Premier League-kampe.
LÆS OGSÅ: Endeligt farvel? To Premier League-klubber lurer på Maguire
LÆS OGSÅ: Fed bonus på vej: Eriksens løn stiger ved CL-kvalifikation