Tiden løber ud: Dette kræver Glazer-familien svar på
Fredag 28. april klokken 23.00.
Det er den tredje deadline for bud på Manchester United. Det skriver Daily Telegraph og Bloomberg.
Flere potentielle købere har i sinde at komme med med, og det inkluderer bl.a. Sir Jim Ratcliffe og Sheik Jassim.
I dag kan Bloomberg meddele, at Raine Group – som Manchester United har sat til at varetage et potentielt salg – har bedt de potentielle købere om at gøre rede for, hvor pengene fra et bud kommer fra.
LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Så mange signings vil Klopp have til sommer
Det har fået Sheik Jassim i fokus, melder mediet.
Sheik Jassim har tidligere meldt ud, at hans bud kommer gennem 'Nine Two Foundation', men Raine Group vil altså gerne være helt sikre på, hvor pengene kommer fra, og hvem der bliver de reelle ejere af klubben, hvis man kan nå til enighed. Tilbage i februar meldte Sheik Jassim ud:
– Buddet vil være fuldstændig gældsfrit via Sheikh Jassim's Nine Two Foundation, som vil se nærmere på at investere i fodboldholdene, træningsanlægget, stadion og infrastrukturen, fanoplevelsen og de fællesskaber, som klubben støtter.
LÆS OGSÅ: Kan Haaland og De Bruyne slå denne vilde Premier League-rekord?
Ifølge Bloomberg har Raine Group på vegne af Glazer-familien bedt de potentielle købere om at tydeliggøre deres bud, så de er sikre på, at de vil kunne bestå Premier Leagues 'Owners' and Directors' Test'.
Alex Wickham, der er journalist på Bloomberg, mener, at tiden er ved at løbe ud, hvis en overtagelse skal være på plads inden sommertransfervinduet.
– Dramaet kommer forud fredagens deadline for tredje bud. Tiden løber ud for en overtagelse inden sommertransfervinduet, som er vital for klubben. Det bliver rodet, skriver han.
LÆS OGSÅ: Bendtner afslører: Jeg var så tæt på at skifte til denne PL-klub