Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

NYE BUD: Milliardær med to bud til Manchester United-ejere

Af Jeppe Augustsen
26.04.2023 Kl. 19:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Virksomhedshandler i milliardklassen er ikke ligetil, og det gør sig også gældende for de helt store fodboldklubber – særligt Manchester United.

I slutningen af sidste år meddelte Glazer-familien, som ejer Manchester United, at man er åbne for et fuldt eller delvist salg af De Røde Djævle. 

Siden da har der været mange meldinger om et potentielt salg, hvor der er kommet konkrete bud for både et fuldt salg samt et minoritetssalg. 

Sir Jim Ratcliffe og Sheik Jassim er to potentielle købere, som tidligere har meldt ud offentligt, at de vil købe klubben. Deres bud er dog ikke blevet set for at være gode nok af Glazer-familien.

Deres værdiansættelse ligger efter sigende mellem £5-6 milliarder.

LÆS OGSÅ: Vildt: Målmand trak tiden i over 13 minutter

På fredag er der igen en ny deadline for bud, og her kan Glazer-familien igen se frem til at skulle kigge flere igennem. Det skriver Daily Mail.

Ifølge avisen har Sir Jim Ratcliffe hele tiden ønsket at købe Glazer-familiens aktier, der lyder på 69 procent. Det er stadig ønsket, men han er nu kommet med et andet forslag til Manchester United-ejerne.

LÆS OGSÅ: Balotelli om Ballon d'Or-trofæ: Derfor har jeg ikke vundet

Avisen beretter, at Sir Jim Ratcliffe vil tilbyde en handel, hvor han køber aktiemajoriteten – over 50 procent – mens Joel og Avram Glazer tilsammen vil have 20 procent af klubbens aktier.

Joel og Avram er de to personer i Glazer-familien, som er mest involveret i klubbens drift, og er angiveligt ikke meget for at slippe klubben. 

LÆS OGSÅ: Boykot af kamp: Manchester United-fans laver stor protest

Sheik Jassim vil også komme med et nyt bud, skriver Daily Mail, men modsat Sir Jim Ratcliffe ønsker han kun at købe alle klubbens aktier.

Glazer-familien ejer i alt 69 procent, mens flere investeringsvirksomheder ejer de resterende procenter

LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea overvejer choksigning

Annonce