Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joe Cole med opfordring til tidl. Chelsea-manager: "Kom hjem"

Af Kasper Leif Pedersen
19.04.2023 Kl. 09:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Graham Potter blev for nylig fyret som Chelsea-manager, hvor Frank Lampard er vendt tilbage til Stamford Bridge i en midlertidig rolle indtil sæsonafslutningen.
 
Det har dog været en katastrofe for Chelsea-legenden indtil videre, hvor man har tabt samtlige kampe, der faktisk er Chelsea-rekord. Det kan du læse om her.
Mens Graham Potter bliver rygtet til Premier League, som du kan læse om her, så går snakken på, hvem Chelsea skal ansætte som en permanent ansættelse.
 
The Blues har bl.a. været kædet sammen med toptrænere som Luis Enrique og Julian Nagelsmann, men hvis man spørger Joe Cole, så skal man kigge i en anden boldgade. 
 
Den tidligere engelske landsholdsspiller ønsker at se Chelsea hente Carlo Ancelotti tilbage, som han bl.a. vandt Premier League-titlen og FA Cup med i sin første sæson i London-klubben tilbage i 2009/2010-sæsonen.
 
– Jeg elsker Carlo. Han var faktisk en af dem, som jeg troede kunne være på listen til at komme tilbage hertil, du ved? Hvis man nogensinde ønsker en manager til at berolige en klub og bare genopbygge den, så kunne han måske have lyst til udfordringen.
 
– Real Madrid kunne være ret så vanvittige til at lade ham gå, hvis han ikke vinder Champions League, og han ikke sætter endnu en pulje på bordet. Jeg ved ikke, hvorfor du (Rio Ferdinand,red.) kigger sådan på mig – det er Real Madrid, ikke sandt? Jeg klynger mig – Carlo, vær sød at komme hjem, sagde Cole i BT Sport-studiet. 
 
Carlo Ancelotti var for en kort stund tilbage på Stamford Bridge i tirsdagens kamp Champions League-kamp, hvor Real Madrid kunne avancere til semifinalen efter en samlet 4-0-sejr over Frank Lampards mandskab.
 
Annonce