Tre Premier League-klubber vil have hollandsk succestræner
Feyenoord ansatte Arne Slot som klubbens cheftræner tilbage i sommeren 2021, og det er nok ikke en beslutning, man fortryder i Rotterdamklubben.
I februar blev Slot sat i forbindelse med det ledige trænersæde hos Leeds, som pønsede på at hente ham ind som afløser for Jesse Marsch. Feyenoord tøvede dog med at afsætte Slot.
For nylig er Slot så blevet sat i forbindelse med jobbet hos Tottenham, som har fyret Antonio Conte.
LÆS OGSÅ: Nu har Sadio Mané fået sin straf
Det er dog ikke kun Tottenham, der viser interesse for Slot, skriver The Times.
Avisen mener at vide, at også to andre Londonklubber i form af West Ham og Crystal Palace ønsker at ansætte 44-årige Slot.
West Ham kan skille sig af med David Moyes til sommer på baggrund af en skuffende sæson i Premier League, hvor man ad flere omgange har krydset klinger med nedrykningsstregen. En fyring kan være aktuel trods en triumf i Conference League, lyder meldingen.
Derudover er Crystal Palace på jagt efter en manager på mere permanent basis. 75-årige Roy Hodgson er nemlig kun udset til at skulle lede mandskabet sæsonen ud.