Ekspert ikke i tvivl: Nu bør Erik ten Hag håndtere dette problem
Manchester United tabte med 0-7 på udebane til Liverpool til søndag.
Undervejs i opgøret skubbede Bruno Fernandes til linjedommeren. Dommerorganisationen Ref Support UK krævede fem kampdages karantæne til United-stjernen.
Men han slipper for karantæne.
LÆS OGSÅ: Baneløber anholdt – kun 16 år
Derudover var portugiseren øjensynligt også utilfreds med ikke at blive skiftet ud af Erik ten Hag, som han ellers bad om.
Og det bør føre til, at Fernandes fratages sit anførerbind.
Sådan lyder meldingen fra klummeskribenten Chris Sutton fra Daily Mail.
– Det er slemt nok at blive maltrakteret i Liverpool, men når man så ser personen med armbindet diskutere med Erik ten Hag for ikke at skifte ham ud; er han så virkelig den leder, alle andre skal følge, skriver Sutton.
– Hvad end man synes om Harry Maguire, klubbens kaptajn, så ville man aldrig fange ham opføre sig sådan på en fodboldbane. Erik ten Hag håndterede problemet omkring Cristiano Ronaldo.
– Nu er det tid til, at han håndterer Fernandes-problemet, og det hele begynder med, om han beslutter sig for at fratage hans anførerbind i torsdagens Europa League-opgør mod Real Betis. Det tror jeg ikke, han gør. Liverpool var fantastiske, og United det modsatte. Ingen udstrålede en dårlig mere indsats værre end Fernandes, skriver Sutton videre.
Fernandes har ageret anfører for United i størstedelen af sæsonen, hvor Harry Maguire har set sin spilletid markant begrænset.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag truer med at svinge sablen