Revser Roy Keane efter kritik: “Han er en bitter person”
Gabriel Agbonlahor mener, at Roy Keane er en meget bitter person.
Den udmelding sker, efter at Manchester United-legende for nylig udtalte, at han ikke mente, at West Hams Declan Rice var i nærheden af de mange millioner, som klubben forlanger for ham.
Londonklubben har nemlig meldt ud, at en britisk transferrekord skal slås, hvis Rice skal forlade klubben.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag truer med at svinge sablen
Det er en rekord, der lyder på 107 millioner pund, og derfor bliver det langt fra billigt at hente Rice. Rekorden blev i øvrigt sat i januar, da Chelsea hentede Enzo Fernández hos Benfica.
talkSPORT kunne i sidste måned fortælle, at Manchester United sidste sommer fik afvist et bud på 100 millioner pund på Rice, så der er altså noget om al snakken.
Nu har Arsenal også meldt sig ind i ræset, og derfor var det et emne, der blev vendt i talkSPORT-studiet, hvor Agbonlahor var med.
– Årsagen til, at jeg mene, han er det (værd, red.), er fordi jeg har set ham spille for England, hvor han muligvis har en lidt mere fri rolle.
– Men når man ser ham hos West Ham, så er han nødt til at være langt tilbage på banen, og man har Tomas Soucek, som gerne vil ind i feltet.
– Han får ikke lov til at løbe med frem, og når han præsterer optimalt, kan han løbe med bolden.
– Han har det lange træk, han kan score mål, han er god med bolden.
– Jeg synes sommetider, at eksperter, såsom Roy Keane – som er en meget bitter person – jeg havde ham som assistentmanager hos Aston Villa, han er en meget bitter person, og han har muligvis noget imod ham.
– Men han koster det, som West Ham prissætter ham til, siger Agbonlahor til talkSPORT.
Rice har kontraktudløb hos The Hammers i sommeren 2024, og derfor er et sommerskifte overvejende sandsynligt.