West Ham-profil ramt af grim skade
Skader i ansigtet er ikke til at spøge med, og det gør Lukasz Fabianski helt sikkert ikke i øjeblikket, for den polske målmand blev i weekenden ramt hårdt i ansigtet.
Her pådrog West Ham-målmanden sig et brækket kindben og en fraktur på øjenhulen i storsejren mod Nottingham Forest.
LÆS OGSÅ: Spøjst: Conte nomineres til pris – men han har kun tabt
Rutinerede Fabianski måtte selvsagt lade sig udskifte efter kollisionen med Nottingham Forest-spilleren Felipe, og der venter ham nu en pause, mens West Ham skal finde ud af, hvordan skaderne skal behandles.
– Vi ved ikke helt, om det kræver en operation, eller om det heler af sig selv. Vi kender heller ikke tidshorisonten i øjeblikket, fortæller David Moyes på et pressemøde.
I første omgang misser Fabianski, der har spillet alle Premier League-kampe i denne sæson for West Ham, onsdagens FA Cup-kamp mod Manchester United, og det er sandsynligt, at der venter en længere pause for den 37-årige polak.