Arsenal-legende: Nu bør klubben rette fokus mod dette
Arsenal-legenden Ian Wright mener, at klubben nu bør rette fokus mod at forlænge med William Saliba, efter at der er meldinger om, at Bukayo Saka allerede har forlænget sin kontrakt.
Ledelsen hos The Gunners forsøger meget aktivt at binde nogle af de nuværende spiller på holdet til fremtiden.
Forleden blev det annonceret, at Gabriel Martinelli havde forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2027.
LÆS OGSÅ: PL-klub forbereder bud på frustreret Tierney
Siden har klubben ligget i forhandlinger med Saka, og det ser nu ud til at give afkast, i og med, at offensivstjernen angiveligt har sat sin underskrift på en kontrakt, der vil gælde til 2028.
– Når man kigger på ham (Saliba, red.) nu, og den måde, han begyndte sæsonen, og den måde, han spiller på, så er det fantastisk. Derudover er han fast landsholdsspiller.
– Folk taler om, at Saka skriver under på en ny aftale, og hvor meget vi har brug for Saka. Jeg tror ikke, der var nogen problemer med denne aftale på grund af hans forbindelse med klubben.
– Men nu bør alle æggene lægges ned i Saliba-kurven. Vi er nødt til at være sikre på, at vi beholder den fyr, siger Ian Wright ifølge Daily Mirror.
Salibas aftale gælder frem til sommeren 2024, efter at Arsenal har aktiveret en option, som betød 12 måneders ekstra forlængelse.
LÆS OGSÅ: Arsenal går 'all-in' på PL-stjerne