Manchester United er optimistiske - vil lande aftale med PL-stjerne
Der er fornyet håb hos Manchester United i disse dage.
Klubben vandt søndag finalen i Carabao Cuppen med en 2-0-sejr over Newcastle på Wembley.
Det var klubbens første trofæ i seks år, og i det hele taget blæser der nye vinde under den nye manager, Erik ten Hag.
LÆS OGSÅ: Afslører særlig detalje i ny Bellingham-kontrakt
Det gør der også på transferfronten, hvor man tilsyneladende ikke vil lade sig kue af, at West Hams Declan Rice har et konkret ønske om at fortsætte sin karriere i Englands hovedstad, London.
Det skriver Football Insider.
Således forbliver klubben optimistiske i forhold til at lande en aftale med spilleren til sommer.
Midtbanespillerens kontrakt med West Ham løber frem til 2024, og han har i forvejen afvist flere af klubbens forsøg om at forlænge aftalen.
LÆS OGSÅ: Ny City-signing er frustreret og vil væk
Rice er jagtet af mange Premier League-klubber, og spillerens ønske om at fortsætte karrieren i London, kommer ikke ligefrem Manchester United til gode.
Med triumfen i Carabao Cuppen har klubben sikret avancement til Conference League i den kommende sæson.
Men der er – forståeligt – ambitioner om mere hos Manchester United, der kan kvalificere sig til Champions League via ligaen. Her ligger klubben i øjeblikket på tredjepladsen.
LÆS OGSÅ: Salahs agent afkræfter rygter
LÆS OGSÅ: Liverpool-trio færdig til sommer