Sparket ud: Liverpool-trio færdig til sommer
Der skal andre boller på suppen for Liverpool til sommer.
Klubben ventes at gennemføre en udrensning af de større i spillertruppen, som ikke har leveret tilfredsstillende i indeværende sæson.
The Reds er i øjeblikket at finde på syvendepladsen i Premier League, men har spillet en kamp mere end Brighton, som ligger lige under.
LÆS OGSÅ: Gigantklub vil hente Naby Keita
At præstationerne ikke har været gode nok, får nu konsekvenser for tre spillere i form af Naby Keita, Alex Oxlade-Chamberlain og Arthur Melo.
De er alle tre nemlig færdige på Anfield til sommer.
Sådan lyder meldingen mandag fra den normalt velunderrettede transferjournalist Fabrizio Romano.
James Milner kan også forlade klubben, idet der sås tvivl om, hvorvidt han har i sinde at forlænge sin kontrakt med Jürgen Klopps mandskab.
LÆS OGSÅ: Superliga-stjerne er Liverpool-fan
Både Keita og Oxlade-Chamberlain står til kontraktudløb, mens Melo ikke får forlænget sin lejeaftale.
Der er dog også gang i svingdøren den modsatte vej, hvor Liverpool sættes i forbindelse med spillere som Jude Bellingham og Ryan Gravenberch fra henholdsvis Borussia Dortmund og FC Bayern München.
LÆS OGSÅ: Nu brænder sædet under Potter
LÆS OGSÅ: Manchester United overhaler Liverpool