Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om transfers: "Liverpool smider ikke om sig med penge"

24.02.2023 Kl. 12:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mange Liverpool-fans forventer formentlig, at der bliver investeret stort i nye spillere i næste transfervindue.

Det bliver også skrevet i medierne, at der kommer til at ske ting og sager i Liverpool næste sommer, og det blev Jürgen Klopp spurgt ind til i dagens pressemøde forud for weekendens kamp mod Crystal Palace.

Men Liverpool-manageren slår fast, at klubben ikke kommer til at smide om sig med penge, som andre Premier League-klubber gør.

– Vi er alle blevet påvirket af ting den seneste tid, men vi er ikke dumme. Det er tydeligt, at dette hold har en vidunderlig historie, og den måde, som klubben blevet drevet på, er ikke at smide om sig med penge. Det kan gøre tingene svære, men det vidste jeg. Vores transfers har altid været gode, siger Jürgen Klopp til dagens pressemøde.

– Det (at bygge et nyt hold op) var en af årsagerne til, at jeg skrev under på en ny kontrakt. Sidste sæson var ikke den rette til den helt store forandring. 

– Vi skal lave vores egne planer, og det gør vi, men det er baseret på den måde, som klubben er drevet på, og det er anderledes i forhold til andre klubber. Vi må se om det lykkes, eller om vi skal tilpasse os, lyder det fra Jürgen Klopp.

LÆS OGSÅ: Liverpool dropper jagten på sportsdirektør

LÆS OGSÅ: Medie kårer: Klopps 10 værste nederlag som Liverpool-manager

LÆS OGSÅ: Afgørende uger: Liverpool-profil beslutter sig snart

Annonce