Liverpool dropper jagten på sportsdirektør
Der har været en anelse uro i Liverpool, når det omhandler posten som sportsdirektør.
Efter Michael Edwards' exit i sommer blev Julian Ward ansat som erstatning, men der gik ikke lang tid, før han besluttede sig for at stoppe.
Ifølge flere engelske medier stopper Julian Ward efter denne sæson, og dermed skal Liverpool ud og finde en ny person til den afgørende rolle.
Paul Mitchell fra AS Monaco er blevet sat i forbindelse med jobbet på Anfield, men han skal ikke til Merseyside-klubben. Det melder Daily Telegraph.
Ifølge avisen har Liverpool besluttet sig for at droppe jagten Paul Mitchell, som tidligere har arbejdet i Southampton og Tottenham.
Daily Telegraph beretter ikke noget om, hvem der ellers er på klubbens radar, når det kommer til rollen som sportsdirektør.
LÆS OGSÅ: Kæmpe lønforhøjelse: Så meget får Arsenal-stjerne i ny kontrakt
LÆS OGSÅ: Medie kårer: Klopps 10 værste nederlag som Liverpool-manager