Liverpool tog privatfly: Turen tog 33 minutter
Privatfly er helt normalt for Premier League-klubberne, men det er ikke hver dag, at det bliver til så korte ture, som den Liverpool tog lørdag aften.
For efter Premier League-kampen mod Newcastle blev Liverpool-spillerne fløjet de omtrent 265 kilometer hjem.
The Mirror skriver, at privatflyet lettede fra Newcastle klokken 22.37, inden de landede i Liverpool klokken 23.10. En flyvetur på 33 minutter.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool bliver ikke solgt
Til sammenligning kunne spillerne have været hjemme på omkring tre timer, hvis de havde taget den mere klimavenlige løsning med bus eller tog.
Flyveturen har også fået en del blandede modtagelser på sociale medier, hvor nogle kritiserer Liverpool for at have taget privatflyet, mens andre ikke kan se et problem.
Allerede tirsdag skal Liverpool møde Real Madrid i Champions League, og grunden til at have taget privatflyet er formentlig, at en så optimal restitution er blevet prioriteret af trænerstaben.
LÆS OGSÅ: Klopp: "Det var ren tortur"