Liverpool-ejer vil ikke sælge klubben
Der bliver ikke noget salg af Liverpool i denne omgang.
For nu fortæller Liverpool-ejer John Henry, at han ikke vil sælge klubben på nuværende tidspunkt.
– Jeg ved, at der har været mange samtaler og citater om Liverpool, men jeg holder mig til fakta. Vi formaliserede bare en igangværende proces, siger John Henry ifølge Liverpool Echo.
– Vil vi være i England for evigt? Nej. Sælger vi Liverpool? Nej. Taler vi med investorer om Liverpool? Ja. Vil der ske noget? Det tror jeg, men det bliver ikke et salg. Har vi solgt noget de sidste 20+ år?
LÆS OGSÅ: Klopp: "Det var ren tortur"
Tilbage i november blev det ellers afsløret, at Fenway Sports Group var åbne for at søge investeringer i Liverpool, og klubben er blevet sat i forbindelse med investorer fra blandt andet Qatar.
John Henry bekræfter altså nu, at der ikke bliver noget salg af Liverpool, men til gengæld er der fortsat en mulighed for, at investorer kan købe sig lidt ind i klubben.