Flirtede med United sidste sommer: Stjerne til Liverpool på fri transfer?
Manchester United nåede sidste sommer til enighed med Juventus om et køb af Adrien Rabiot.
De Røde Djævle var dog ikke i stand til at forhandle de personlige vilkår på plads, og derfor blev aftalen som bekendt ikke til noget.
Men det kan alligevel blive til et sommerskifte til Premier League for den 27-årige franskmands vedkommende.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag vil hente disse to spillere til sommer
Kontrakten med Juventus udløber mod slutningen af sommer, og nu har Liverpool givet udtryk for, at klubben er interesseret.
Det skriver den italienske avis La Gazzetta dello Sport.
Der er dog en væsentlig forhindring, idet klubben skal forhandle med spillerens agent, som samtidig er hans mor, nemlig Veronique Rabiot.
Det har vist sig, at hun er en benhård hund, når det gælder aftaler for Adrien Rabiot, og det var altså hende, som United ikke kunne lave en aftale med sidste sommer.
Juventus fik fratrukket 15 point i januar og ligger derfor på en 10.-plads i Serie A. Derfor bliver det formentlig ikke til Champions League-fodbold i den kommende sæson, og derudover har klubbben økonomiske problemer, hvorfor Rabiot med al sandsynlighed er fortid i Torino.
LÆS OGSÅ: Chelsea-stjerne kørt på hospitalet – nu er der nyt