Chelsea-spiller: "Tiden løber ud for os"
En sejr i de seneste ni kampe er det blevet til for Chelseas vedkommende.
Det har også betydet, at The Blues ligger i midten af Premier League-tabellen, hvor udsigterne for at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson ikke ser gode ud.
Chelsea-backen, Ben Chilwell, erkender også, at tiden begynder at løbe ud for dem, hvis de skal have nogen forhåbninger om at få lidt ud af sæsonen.
– Det handler ikke om, at vi ikke er heldige. Der er ingen undskyldninger. Vi spillede godt mod Dortmund, hvis vi vil nå langt, skal vi spille endnu bedre, siger Ben Chilwell til London Evening Standard.
– Vi har fået mange nye spillere ind på holdet, der forsøger at blive integreret.
– Desværre tager sådan noget tid, men tiden løber ud for os. Vi forsøger vores bedste til at forbedre os ved at arbejde hårdt. Vi har en stor kamp i weekenden, og så en returkamp mod Dortmund på Stamford Bridge, lyder det fra Ben Chilwell.
Chelsea skal i den næste Premier League-runde møde Southampton, der ligger sidst i tabellen.