Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To sejre i 13 kampe: Alligevel er Potter fredet som Chelsea-manager

13.02.2023 Kl. 08:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I Chelseas seneste 13 Premier League-kampe er det blot blevet til to sejre, og The Blues er lige nu ti point fra fjerdepladsen på en placering som nummer ni.

Klubben har brugt over fire milliarder kroner på nye spillere i denne sæson, og forventningerne er som altid store i London-klubben, men alligevel er Graham Potter ikke i fare for at blive fyret.

Det erfarer The Athletic-journalisten David Ornstein.

Chelsea-ledelsen har angiveligt valgt at give Potter lang snor, for man mener, at han skal vurderes over år og ikke måneder. Derfor vil han ikke blive vurderet ud fra, om han formår at få klubben kvalificeret til Champions League næste sæson eller ej.

LÆS OGSÅ: Liverpool mangler seks profiler mod Everton

LÆS OGSÅ: Forbløffet Guardiola vil have forklaring

Potter blev ansat i efteråret, da Thomas Tuchel blev fyret, og han overtog et hold, der havde brug for store forandringer, og derfor vil han også få tid til at implementere sine idéer.

Samtidig mener Chelsea-ledelsen også, at Potter har været uheldig med, at skaderne er væltet ned over Chelsea de seneste måneder, hvor blandt andre Reece James, Wesley Fofana og Ben Chilwell har været ude i længere perioder.

Tålmodighed er nøgleordet for ledelsen, der også har kigget mod Arsenal, hvor Mikel Arteta også fik lang snor, inden det virkelig har klikket for spanieren i denne sæson.

Chelsea skal i aktion igen onsdag aften, hvor der venter en kamp mod Dortmund i Champions League.

Annonce