Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FIFA svines til efter topspiller springer ud som homosekskuel

14.02.2023 Kl. 06:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jakub Jankto, der til daglig spiller for Sparta Prag, tog mandag en meget modig beslutning, da han sprang ud som homoseksuel.

Den 27-årige tjekkiske landsholdsspiller anses for at være den største fodboldprofil, der er sprunget ud som homoseksuel.

– Jeg er homoseksuel, og jeg vil ikke længere gemme mig, lyder det i en video af Jakub Jankto.

Efter sin udmelding på de sociale medier hyldes han for sit mod. Adskillige topklubber har bl.a. skrevet et svar til hans opslag på Twitter:

– Alle i Tottenham er med dig, Jakub, skriver Tottenham.

– Fodbold er for alle. Chelsea støtter dig fuldt ud, Jakub, skriver Chelsea.

– Vi er med dig, Jakub. Fodbold er for alle, skriver Premier League.

Også FIFA har reageret med en kommentar, men den bliver ikke taget helt så godt imod, som de andre svar.

– Vi er alle med dig, Jakub. Fodbold er for alle, har FIFA skrevet som svar til opslag.

Her har adskillige personer svinet det internationale fodboldforbund til for deres hykleri grundet VM-slutrunden i Qatar, hvor der var flere tilfælde af, at fans med regnbueflag ikke fik tilladelse til at komme ind på stadion.

Nedenfor kan du se et lille udpluk af de mange negative beskeder til FIFA:

– Jeres handlinger viser ellers noget andet, skriver Andrew Beasley.

– Man kan ikke have det på begge måde. Enten støtter i hans rettigheder og tildeler VM, hvor han kan være sig selv, eller I stopper med at lade som om I ikke kun bekymrer jer om penge, skriver David Amoyal.

– I var ikke så klar på pride-flaget sidste november og december, var I?, skriver Oscar Dayus.

– Har I allerede glemt Qatar?, skriver Julio César Ortega.

– Det er bare ikke sandt. Til VM stoppede i Danmarks besked på deres trøjer omkring menneskerettigheder. I stoppede fans med regnbueflag, og I stoppede OneLove-kampagnen. Kun for at behage Qatar. Jeres handlinger viser, at I kun går op i to ting: Penge og magt, skriver Gjert Moldestad. 

LÆS OGSÅ: Benzema-afløser: Real Madrid vil hente Premier League-angriber

LÆS OGSÅ: Vildt: Elon Musk kan byde på Manchester United

LÆS OGSÅ: Pris på 750 millioner kroner: Boehly er 'forelsket' i spiller

Annonce