Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun i Arsenal-kampen: VAR begik endnu en stor fejl

12.02.2023 Kl. 11:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VAR havde ikke en god dag på kontoret i to af lørdagens Premier League-kampe.

Mikel Arteta var efterladt rasende efter at gengivelserne viste, at Brentfords udligning mod Arsenal burde have været annulleret.
 
 
Dog var det ikke kun på Emirates Stadium, at VAR begik en fejl på De Britiske Øer.
 
For ifølge The Athletic, så skulle Pervis Estupiñáns mål i Brightons kamp mod Crystal Palace have talt.
 
Her så Brighton-forsvaren ud til at score i det 32. minut på Selhurst Park, men scoringen blev annulleret for offside, efter at være blevet kontrolleret af VAR-dommerne.
 
PGMOL – Professional Game Match Officials Board – har bekræftet over for Brighton, at en menneskelig fejl førte til, at Estupinans mål fejlagtigt blev annulleret.
 
 
VAR-dommeren John Brooks lod til at trække offside-linjen fra den forkerte forsvarsspiller, idet James Tomkins blev identificeret som Palace-spilleren tættest på sit eget mål, mens det i virkeligheden var hans holdkammerat Marc Guehi.
 
En talsmand for klubben skulle angiveligt have sagt:
 
– Som PGMOL bekræftede over for klubben i går aftes, blev der begået en alvorlig fejl ved ikke at godkendePervis Estupiñáns  mål i Crystal Palace i går eftermiddag.
 
– De linjer, der blev trukket i VAR-rummet for at afgøre, om Pervis var i offsideposition, blev trukket forkert, og målet skulle have stået. Selv om klubben er enormt skuffet over fejlen, har den accepteret PGMOL's undskyldning og vil ikke komme med yderligere kommentarer.
 
Kampen blev 1-1 mellem de to mandskaber.
 

 

Annonce