Alt var på plads: Argentiner glippede United-skifte efter knæskade
I adskillige sæsoner var Eduardo Salvio en profil for den portugisiske storklub, Benfica, hvor han spillede i otte sæsoner.
Men midt i perioden var han blot en skade fra at skifte til Manchester United.
Efter at have spillet en fremragende sæson for Benfica i 2014/15, hvor han havde scoret ni mål og lavet ti assists, var et skifte til Old Trafford under opsejling.
Alt var på plads. Prisen mellem klubberne, og de personlige vilkår var ikke noget problem. Han skulle blot færdiggøre sæsonen, hvorefter han ville sikre sit store skifte til Premier League.
LÆS OGSÅ: David de Gea raser over Premier League
Men sådan gik det ikke.
I den sidste spillerunde pådrog han sig en knæskade, der holdt ham ude i adskillige måneder, og ikke overraskende fik det Manchester United til at trække sig fra handlen.
– Alt var på plads ved et skifte til Manchester United. Men i sidste kamp, som jeg tror var mod Maritimo, blev jeg knæskadet, siger Eduardo Salvio til A Bola.
– Det hele var på plads, men jeg måtte bare acceptere det. Det er de ting, der sker og er med til at gøre os stærkere, siger Eduardo Salvio.
Eduardo Salvio blev skadet i det 75. minut og var altså blot 15 minutter fra at komme til Old Trafford.
I stedet endte Manchester United med at hente Memphis Depay og Anthony Martial til offensiven.
LÆS OGSÅ: United meldes tæt på ny signing