Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på en handel: Han bliver Unai Emerys første signing i Aston Villa

09.01.2023 Kl. 12:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Unai Emery blev ansat som ny Aston Villa-manager tilbage i oktober sidste år efter fyringen af Steven Gerrard.

I dette transfervindue har den spanske manager for første gang mulighed for at lave ændringer i Villa-truppen og hente de rette forstærkninger ind. 

Og det forlyder nu, at Aston Villa nærmer sig vinterens første signing.

Ifølge mediet ABC Sevilla er Aston Villa og Real Betis meget tæt på at lukke en handel omkring Álex Moreno. 

Den 29-årige spanier, der kan gøre sig gældende som back og kantspiller i venstre side, står til et skifte til Villa Park i en handel, der forventes at ende på €17 millioner.

Real Betis krævede €20 millioner i starten af forhandlingerne, og derfor blev Aston Villas første bud på €10 millioner plus €2 millioner i bonusser også afvist af den spanske klub. 

Nu meldes det, at de to klubber ender på at gå på kompromis og lukke en aftale.

Ifølge Matteo Moretto fra mediet Relevo er det kun også kun spørgsmål om tid, før en handel bliver en realitet. 

ABC Sevilla beretter også, at Álex Moreno ikke er rejst med resten af truppen til Saudi Arabien, hvor Real Betis skal møde Barcelona i den spanske Super Cup, fordi en transfer er under opsejling.

LÆS OGSÅ: Det er slut: Real Madrid er desperate efter salg af kæmpe flop

LÆS OGSÅ: TOP 20: Her er de mest værdifulde Premier League-spillere lige nu

Annonce