Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scorer kassen: Så meget får River Plate for Fernàndez-handel

01.01.2023 Kl. 18:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

River Plate må sidde og gnide sig i hænderne lige nu.

For den argentinske storklub kommer ifølge The Mirror til at få 25 procent af det beløb, som Benfica sælger Enzo Fernàndez for.

Det betyder også, at Benfica har et endnu større incitament for at få så høj en sum for den argentinske verdensmester som muligt.

Rygterne går på, at Chelsea er langt i forhandlingerne med Benfica, og noget kan tyde på, at klubberne kan nå til enighed om en pris, der ligger på omtrent 900 millioner kroner.

Hvis prisen lander på 900 millioner kroner, vil River Plate se frem til at få 225 millioner kroner af Benfica, som i sommer betalte omtrent 90 millioner for midtbanespilleren.

Sidenhen er det gået stærkt for Fernàndez, som er blevet en stor profil for Benfica og etablerede sig som en vigtig spiller for Argentina under VM-slutrunden, hvor han blev kåret til turneringens bedste unge spiller.

Annonce