Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerneangriber kan være med mod Liverpool

01.01.2023 Kl. 17:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brentford ser ud til at være sluppet med skrækken.

For da Ivan Toney måtte bæres fra banen i slutningen af kampen mod West Ham efter at have leveret en ny storslået præstation, var Thomas Frank bekymret for den engelske angriber.

Men nu ser det ud til, at Toney allerede mandag aften kan være med, når Brentford møder Liverpool.

– Der er gode nyheder vedrørende Ivan. Det er ikke en alvorlig skade, og han kan potentielt set være med i morgen, fortæller Thomas Frank på et pressemøde.

– Der er ikke noget galt med hans knæ. Uden at gå for meget i detaljer er det noget med musklen. Fysioterapeuterne forklarede detaljerne, og det har jeg glemt alt om. Jeg er bare glad for, at det ikke er alvorligt.

Toney har spillet en stor sæson indtil videre, hvor han med sine 12 scoringer er den tredjemest scorende spiller i Premier League – kun overgået af Erling Haaland og Harry Kane.

Annonce