Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis jeg var denne Liverpool-spiller, ville jeg søge væk

30.12.2022 Kl. 19:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Roberto Firmino bør finde sig et nyt sted at spille til sommer i stedet for at forlænge sin kontrakt med Liverpool.

Cody Gakpos ankomst har gjort, at Liverpool nu råder over seks klassespiller til bare tre positioner i det forreste geled, og derudover presser Fabio Carvalho sig også på.

Blandt Cody Gakpo, Mohamed Salah, Diogo Jota, Luis Diaz, Darwin Nuñez og Roberto Firmino, synes jeg, at det er Firmino, der står svagest i billedet, selvom han gennem en række år har været en af Jürgen Klopps favoritter.

Liverpool havde i flere år ikke rigtig alternativer til Firmino, men nu er der mange af dem, og på trods af at brasilianeren har spillet en flot sæson indtil videre, risikerer han også at sidde ganske meget på bænken, når Nuñez på et tidspunkt får ordentlig hul på bylden – og det tror jeg nok, at han skal få.

Til sommer har Firmino kontraktudløb, og han vil på det tidspunkt have været otte år i Liverpool, og han kan med en flot sæson sætte det helt rigtige punktum.

Jeg mener, at det vil være det mest fornuftige af både Firmino og Liverpool, hvis deres veje skilles i stedet for, at han forlænger med et par år og ender med at varme bænken i en reduceret rolle.

Klopp har selv udtalt, at Gakpos ankomst ikke ændrer noget i forhold til Firminos kontraktsituation, men det vil give god mening, hvis parterne ikke forlænger.

Hvis jeg var Firmino, ville jeg søge væk.

Annonce