Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal kædes sammen med Serie A-stjerne - storklub kræver 669 mio. kr.

29.12.2022 Kl. 21:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal er på jagt efter en ny angriber til truppen, efter at Gabriel Jesus blev skadet, og som konsekvens heraf, er ude frem til marts.

I den første kamp uden Jesus gik det ellers meget godt for klubbens offensiv, da West Ham blev besejret med 3-1 i en kamp, hvor Eddie Nketiah var brasilianerens direkte afløser.

Der er dog fortsat et hul, der skal fyldes ud, og derfor kører rygtemøllen på fulde drøn. Og et af rygterne stammer fra den italienske avis Corriere dello Sport, der har kastet et blik på Juventus' kommende transfervindue.

Her nævnes Arsenal som en mulig destination for Dusan Vlahovic. Den serbiske landsholdsspiller er angiveligt misfornøjet i Torino, hvor tingene ikke er gået som planlagt.

Han ankom til klubben fra Fiorentina som den helt store helt, men skader og taktikken, som Max Allegri kører med, er ikke faldet ud til hans fordel.

Juventus vil gerne udskyde enhver beslutning om serberens fremtid til udgangen af denne sæson, men et stort bud kunne lokke dem til at ændre mening.

Hvis en klub eksempelvis kommer med et bud på 669 millioner kroner, så vil der nøje blive lyttet efter, skriver Corriere dello Sport.

Det er mange penge at bruge i midten af transfervinduet, særligt med tanke på, at Gabriel Jesus med al sandsynlighed ikke er ude i den resterende del af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Jude Bellingham afviste gigantisk tilbud

LÆS OGSÅ: Real Madrid har særlig klausul på Arsenal-stjerne

Annonce