DR og TV 2 i finaleduel: De blev de store vindere
Gennem hele slutrunden har DR og TV 2 fordelt VM-kampene mellem sig, men ikke til finalen.
Her viste begge kanaler kampen.
Hos DR var Andreas Kraul og Per Frimann i kommentatorboksen, mens TV 2 havde Thomas Kristensen og Morten Bruun.
Via analyse-virksomheden, Nielsen, kan Ekstra Bladet afsløre, at DR blev de helt store vindere af tv-duellen.
I gennemsnit havde DR 803.000 seere, mens gennemsnittet hos TV 2 lå på 588.000 seere.
Trods over en million seere på de to kanaler, så kunne finalen ikke overgå Danmarks sidste gruppespilskamp mod Australien.
Her var tallene på 1,4 millioner, der var den mest sete VM-kamp i Danmark.
I Frankrig slog man også seerrekord, da man under straffesparkskonkurrencen nåede op på 29,4 millioner seere på TF1. Det skriver Actu Foot.