Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola op til Liverpool-opgør: "Vi har 4-5 spillere klar"

19.12.2022 Kl. 08:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VM er slut, og der går ikke lang tid, før bolden igen ruller i Premier League.

Første spillerunde starter den 26. december, men inden da er der lige nogle kampe i den engelske pokalturnering, Carabao Cup, der skal spilles.

På torsdag møder Liverpool og Manchester City hinanden, og grundet VM skal man forvente at se mange unge spillere i aktion for Manchester City.

Ifølge Pep Guardiola har han kun nogle enkelte førsteholdsspillere til rådighed til ottendedelsfinalen mod ligarivalerne.

– Vi har omkring 4-5 førsteholdsspillere klar. Vi må se, hvordan de andre kommer tilbage, siger Pep Guardiola ifølge Daily Mail og tilføjer:

– Vi har ikke spillere, men de store fodboldhjerner har lavet dette program, så vi spiller. 

Manchester City havde i alt 16 spillere repræsenteret til VM, hvor størstedelen gik videre fra gruppespillet. 

Manchester City spillede i lørdags en venskabskamp mod Girona, hvor Kevin De Bruyne og Ilkay Gündogan var de eneste spillere, som var med til VM, der var i aktion.

Kampen mellem Manchester City og Liverpool spilles på torsdag klokken 21.00 på Etihad Stadium.

Du kan se, hvem der skal møde hinanden i Carabao Cuppens ottendedelsfinaler her.

Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce