Kaos til VM-kamp: Nu melder FIFA ud
Flere hundreder fans kom ikke ind til begyndelsen af Englands kamp mod Iran ved VM-slutrunden.
Det skyldes problemer med FIFA's billet-app, skriver BBC Sport.
Mandagens kamp på Khalifa International Stadium i Doha var den anden ved slutrunde efter gårsdagens åbningskamp mellem Qatar og Ecuador.
Billeder viser, at flere fans ventede i flere timer ude foran stadion, før de kunne komme ind.
FIFA Media har også selv meldt ud.
– Nogle tilskuere oplever i øjeblikket problemer med at tilgå billetter via FIFA billet-appen. FIFA arbejder på at løse problemet. I mellemtiden bør de fans, der ikke kan komme ind med mobilbilletter tjekke deres emails, hvor der vil vente yderligere instruktioner.
– I det tilfælde, at tilskuere ikke har adgang til deres emails, vil stadionets Ticket Resolution Point være behjælpelige. Vi takker tilskuerne for forståelse, mens vi arbejder på at fikse problemet så hurtigt som muligt, skriver FIFA Media.
— FIFA Media (@fifamedia) November 21, 2022